Bare kald det "etik", "forretningspraksis", "politik og principper". Det hele kan koges ned til et eneste ord: ærlighed!
Hvad betyder det for vores kunder?
Du får en god behandling. Vi gør en oprigtig indsats for at give dig mere, end du forventer - og når det er muligt, vil vi prøve at fakturere dig mindre, end du forventer at skulle betale.
Vi ved godt, at en snæver tidsplan ikke altid skyldes dårlig planlægning og prøver derfor at tilgodese dine behov på bedst mulig måde. Og vores tidsforbrug er altid åbent for gennemsyn.
Lad være med at plage os for at få rabatter og prisnedslag, efter vi er blevet enige om pris og omfang på vores projekt. Og hvis der er et problem, så sig det hellere til os, direkte.
Hvad betyder det for vores samarbejdspartnere?
Vores kundepolitik gælder også for vores samarbejdspartnere. Men der er så også lidt mere, du skal vide:
Vi stjæler aldrig kunder. Hvis de kontakter os direkte, vil vi henvise dem til dig. Vi arbejder kun direkte med dine kunder, med dit vidende og din udtrykkelige tilladelse.
Desuden: hvis en fælles kunde opsiger samarbejdet med dig og kontakter os inden for et halvt år, vil vi ikke optage kontakten uden at have rådført os med dig først.
Den letteste måde at undgå konflikter er, at gøre klart rede for hensigterne så tidligt som muligt.
Til toppen